Udgivet 21. august 2026 kl. 01:19
At kontrollere et termometer lyder enkelt, indtil man skal gøre det. Isbad kan man ordne, men kun for ét punkt og kun hvis man gør det rigtigt. Kogende vand giver et punkt til, selvom det flytter sig med lufttrykket. Vil man kontrollere −20 °C eller +220 °C, kræves der pludselig et kalibreringsbad eller en tørblok-kalibrator, og så er man inde i udstyr, der koster mere end de termometre, der skal kontrolleres. Resultatet bliver ofte, at kontrollen skubbes op — og et termometer, som ingen kontrollerer, er i praksis et termometer, man håber på.
Hvad det er
ETI MicroCheck er en kalibreret temperatursimulator til termoelement-termometre af type K. Denne model simulerer tre faste punkter: −20 °C, 0 °C og +220 °C. Instrumentet har et 10 mm LCD med alfanumerisk linje, og valgbare parametre for °C/°F, automatisk slukning samt CJC intern eller ekstern. Det leveres med en meter type K-kabel med miniaturestik, beskyttelseshylster og et 3-punkts UKAS-kalibreringscertifikat, der angiver afvigelsen i hvert punkt. Serien findes i fire varianter med forskellige punkter — MicroCheck 1 (0/100/500 °C), 2 (−20/20/200 °C), 3 (−20/0/220 °C) og 4 (−20/0/100 °C).
Problemet det løser
Et termoelement fungerer ved, at to forskellige metaller giver en lille spænding, som afhænger af temperaturforskellen mellem målespidsen og tilslutningen. Termometeret læser denne spænding — nogle få tiere af mikrovolt per grad — og omregner den til en temperatur.
Simulatoren udnytter netop det: i stedet for at skabe en temperatur skaber den den spænding, som et type K-element ville afgive ved en bestemt temperatur. Tilslut den til termometerets indgang, vælg punkt, og aflæs, hvad instrumentet viser. Ingen opvarmning, ingen ventetid på, at noget skal stabilisere sig, ingen risiko for, at måleobjektet ikke er homogent. Tre kendte punkter kontrolleres på minutter og uden specialudstyr.
At indstillingen for CJC — koldslutningskompensation — kan vælges, hænger sammen med samme sag. Termometeret skal kompensere for temperaturen ved sin egen tilslutning for at kunne omregne spændingen korrekt, og det er en af de ting, der faktisk kan gå fejl i et instrument. Med simulatoren kan man kontrollere, at kompensationen fungerer, som den skal.
Og her kommer den vigtige begrænsning, som er værd at være tydelig om: en simulator kontrollerer termometeret — elektronikken, omregningen, displayet — men ikke føleren. Sonden er afkoblet under testen. Det betyder, at en godkendt simulatortest ikke siger noget om en sonde, der er bøjet, har en skadet spids eller er blevet ældre. Sonden er desuden den del, der tager mest skade i praktisk brug.
Konklusionen er ikke, at metoden er ringere, men at den besvarer et afgrænset spørgsmål: regner instrumentet rigtigt? Det spørgsmål kan man stille ofte, billigt og uden at tage noget ud af drift. Kontrol af sonderne foretages derefter separat og mere sjældent — mod isbad, referencetermometer eller ekstern kalibrering — og sammen dækker de to hele kæden.
Tre typiske anvendelsesområder
- Regelmæssig egenkontrol: månedlig eller kvartalsvis verificering af virksomhedens type K-termometre, dokumenteret mod et sporbart certifikat.
- Fejlfinding ved afvigelse: når en målt værdi ser forkert ud — tilslut simulatoren og afgør på et minut, om fejlen sidder i instrumentet eller et andet sted.
- Modtagelseskontrol: hurtig funktionskontrol af nyindkøbte eller nyreparerede instrumenter, før de sættes i drift.
Hvorfor det betaler sig
Sammenlign med ekstern kalibrering af hvert instrument. Fragt, afgift og leveringstid per termometer gør, at intervallerne i praksis bliver længere end de burde, og instrumentet er væk i mellemtiden. En egen simulator gør kontrollen til et moment på nogle få minutter, der kan udføres når som helst, på alle instrumenter — og dermed faktisk bliver udført.
Den egentlige gevinst ligger i afgrænsningen bagud i tiden. Opdages det, at et termometer viser fejl, er næste spørgsmål altid hvor længe. Med dokumenterede kontroller ved man, at fejlen er opstået siden sidste kontrol — dage eller uger — i stedet for at usikkerheden strækker sig tilbage til seneste eksterne kalibrering. Det er forskellen mellem at spærre et par partier og ikke at kunne forsvare et kvartal.