Udgivet 20. august 2026 kl. 11:46
Egenkontrollen er i orden. Temperaturer er målt, noteret og signeret, dag efter dag, og mappen ser eksemplarisk ud. Så kommer spørgsmålet, som ingen rutine i mappen besvarer: hvordan ved I, at termometeret viste korrekt? Et håndtermometer, der er tabt på gulvet, har fået et stød i en opvaskekumme eller simpelthen er blevet nogle år ældre, kan vise et par graders fejl uden at noget ser underligt ud på displayet. Og en log fyldt med forkerte tal er ikke kun værdiløs — den er værre end ingen log, fordi den ser overbevisende ud.
Hvad det er
KM20REF er et referencetermometer — det instrument man kontrollerer sine andre termometre mod. Det bygger på Pt100, altså platinmodstand (PRT), med fast tilsluttet føler og dækker −100 til +199,9 °C. Det leveres med et 5-punkts UKAS-kalibreringscertifikat ved −18 °C, 0 °C, +8 °C, +20 °C og +70 °C, har automatisk slukning og kommer i bæretaske. Sammen med en kalibreringskontrolenhed (KM820/VAL) kan det bruges til at kontrollere både kontakt- og infrarøde termometre.
Problemet det løser
Hver målt værdi hviler på en kæde: detaljen måles af et instrument, instrumentet kontrolleres mod noget bedre, og det bedre er igen kalibreret mod en national standard. Uden den kæde er en aflæsning bare en mening med decimaler. Referencetermometeret er det led, der knytter virksomhedens daglige termometre til sporbarheden — og derfor er det bygget anderledes end de instrumenter, det skal kontrollere.
Pt100 i stedet for termoelement er kernen. En platinmodstand ændrer sig forudsigeligt og langsomt og driver betydeligt mindre over tid end et termoelement, som desuden er følsomt for kabelsamlinger og temperaturen i sin egen tilslutning. At føleren er fast tilsluttet er samme tanke: den mest almindelige fejlkilde i et termometer med løs sonde er netop kombinationen instrument + sonde, hvor sonden kan udskiftes, beskadiges eller erstattes med en anden model. Her kalibreres systemet som en enhed, og det, certifikatet gælder for, er præcis det, man bruger.
De fem kalibreringspunkter er valgt med omhu, og det er værd at se, hvor godt de dækker virkeligheden i en fødevarevirksomhed: −18 °C er fryselager, 0 °C er isvandspunktet, som enhver kontrol udgår fra, +8 °C ligger i kølekædens kritiske område, +20 °C er rumtemperatur og +70 °C ligger i varmholdelsesområdet. Nøjagtigheden er altså dokumenteret netop der, hvor beslutningerne tages — ikke kun i et bekvemt punkt midt i måleområdet.
Tre typiske anvendelsesområder
- Periodisk kontrol af virksomhedens termometre: alle håndtermometre og loggere sammenlignes med referencen efter et fast interval, med resultatet noteret — det, der gør mappen forsvarlig ved revision.
- Kontrol af IR-termometre: sammen med kalibreringskontrolenheden, da et berøringsfrit termometer ellers er særligt svært at verificere i drift.
- Undersøgelse ved afvigelse: når en målt værdi ser forkert ud, skal man hurtigt kunne afgøre, om det er processen eller instrumentet, der afviger — uden reference er det et gæt.
Hvorfor det betaler sig
Sammenlign med alternativet at sende instrumenter til ekstern kalibrering. Hvert termometer koster fragt, afgift og leveringstid, og i mellemtiden er det væk fra virksomheden — hvilket i praksis gør, at intervallerne bliver længere end de burde. En egen reference gør kontrollen til et internt moment, der kan udføres når som helst, på alle instrumenter, så ofte som virksomheden selv bestemmer.
Den største post er alligevel den, man ikke ser, før det går galt. Opdages det, at et termometer har vist to graders fejl, er næste spørgsmål hvor længe — og uden dokumenterede kontroller strækker usikkerheden sig tilbage til sidste eksterne kalibrering. Det kan betyde, at måneders produktion ikke kan forsvares. Med regelmæssige kontroller mod en sporbar reference ved man i stedet, at fejlen opstod på et tidspunkt siden sidste kontrol, og afgrænsningen bliver dage i stedet for måneder. Det er hele forskellen mellem en håndterbar afvigelse og en uoverskuelig.
Læs mere om referencetermometer KM20REF med 5-punkts UKAS-certifikat →
